”Sådan gør pæne piger ikke”. Men det gør de i Christina Neerborg Mathiesens billedunivers.
Her gør hun op med alle de ting, en ”pæn pige” forventes at være: uselvisk, elskværdig, velopdragen, velafbalanceret.
De piger, man ser i hendes malerier, er jaloux, beregnende, sorgfulde, tvivlende og angste. Alle de ting, mennesker til alle tider
har været, men som piger og kvinder ikke har fået lov til atvære, fordi de har skullet leve op til nogle samfundsmæssige krav.
Måden, Christina Neerborg Mathiesen viser dette på, er ved netop at bruge ”pæne piger” i sine malerier. Som taget ud af Alice i Eventyrland eller Disneys prinsessefilm går og handler disse piger i flotte kjoler, nutidige såvel som fra gamle dage, eller også optræder de i cirkustøj eller som havfruer.
Deres tankegang og deres handlemåde er imidlertid ikke særlig Disney-agtig. I
”The Dollmaker”
er pigen ved at sætte en nål i vingen på en skeletfugl, som om hun praktiserer et voodoo-ritual. En jaloux kvindes forsøg på at skade en rival? Måske.
”I Let it fly” overvejer en anden kvinde derimod, om hun skal sætte en fugl, en ravn, fri. Her er det værd at bemærke, at Christina Neerborg Mathisen benytter sig af den ældgamle symbolik, hvor fuglen ses som et billede på sjælen. At kvinden har sommerfuglevinger, kunne umiddelbart tyde på, at hendes metamorfose er færdig. At hun har nået sit mål, og at hendes forvandling til voksent menneske er færdig. Hendes ansigtsudtryk tyder dog på noget andet, og fuglen i buret kan tolkes som nogle tanker og nogle ting, hun holder tilbage. Nogle tanker,
hun bliver nødt til at sætte fri, hvis hun skal blive et helt menneske.
Den samme eksistentielle tvivl ses i ”My collection” og ”Stuck in a moment”. I det første billede holder en Alice-lignende pige de tre aber fra den buddhistiske filosofi, ”Ikke tale, ikke se, ikke høre”, i sin favn. I det andet er en ung kvinde bogstaveligt talt fanget mellem to verdener. Begge malerier symboliserer selvudvikling eller mangel på samme. Tvivl, usikkerhed og angst lyser ud af de to billeder.
I ”Demanding attention” og ”Skeleton girl” stirrer hovedpersonen dog anderledes selvsikkert ud på os. Begge kvinder virker til at være i fuldstændig balance. De ved, hvad de vil, også selvom dette ikke lever op til de normer, ”pæne piger” forventes at handle ud fra. Det har ikke været nogen let vej at nå hertil, men nu er de her. Selvsikre og selvstændige kvinder. Selvsikre og selvstændige mennesker.
Tom Jørgensen